Holistisk helbredelse – hvad kan jeg bruge det til?

Holistisk helbredelse – hvad kan jeg bruge det til?

I kropsterapi, såvel som i traditionel østlig og shamanistisk helbredelsespraksis, arbejdes der med en holistisk kropsforståelse. Det betyder at vi anskuer kroppen på flere niveauer.

Et symptom kan være rent fysisk, men ofte ligger der andre emotionelle, kognitive eller energetiske årsager bagved.

Det er også årsagen til at mange oplever at få behandlet deres fysiske symptomer indenfor det etablerede sundhedssystem, for blot få måneder efter at have tilstanden igen. Eller et nyt symptom, et andet sted i kroppen. Problemet er ikke blevet taget ved roden, så at sige.

Hvis der er en bagvedliggende emotionel, kognitiv eller energetisk årsag til problemet, skal det behandles på det niveau hvor det ligger. Ellers bliver det ved med at manifestere sig fysisk igen og igen.

Derfor arbejder jeg – sammen med en lang række andre “alternative” behandlere, kropsterapeuter, bodyworkerer, energiarbejdere, healere osv. (kært barn har mange navne) – med alle kroppens og sindets niveauer, i min forståelse og tilgang til de problemer du måtte have.

Læs artiklen her – og du kan allerede selv begynde at danne dig et billede, af nogle af de mulige årsagssammenhænge, mellem et fysisk problem og de andre niveauer som problematikken kan ligge på.

Intet i denne verden er dog så forsimplet, at det kan passe helt ned i en fastsat kasse, så brug artiklens kategorier som vejledende.

Jeg tror på at vi selv indeholder evnen til at helbrede os selv. Jeg tror ikke på udefrakommende “ekspert”-paradigmer, der fjerner dig endnu mere fra dig selv og din egen indre visdom.

Derfor vil jeg i den næste øvelse, vise dig hvor enkelt det kan gøres – så du faktisk selv kan gøre det derhjemme.

Øvelse: Facing the Dragon

  • Bestem dig for en bestemt smerte eller ubehag et sted i din krop, som du vil arbejde med. Mediter eventuelt på hvad det skal være – eller lad intuitionen guide dig.
  • Sørg for at der er ro i rummet omkring dig. Sluk mobiltelefon, lås døren, sluk musikken osv.
  • Sæt eller læg dig ned i en behagelig, afslappet stilling. Du skal være her et stykke tid.
  • Luk øjnene og begynd at fokusere på din vejrtrækning. Gør den mere og mere tung, afslappet og dyb.
  • Tag nu kontakt til det område, hvor du oplever spænding, smerte, blokering eller ubehag. Træk vejret ind i smerten, så dybt og afslappet som du kan, fremfor at forsøge at “flygte” væk ved overfladisk, hurtig vejrtrækning, opspænding eller mistet fokus.
  • Sig inden i dig selv: “Velkommen smerte/ubehag/fornemmelse/blokering. Jeg ser dig og mærker dig. Du er en del af mig. Jeg forstår, at du ikke kommer tilfældigt, men af en grund – og at du kommer med en lærdom eller et budskab til mig. Jeg ønsker dig velkommen og er klar til at høre hvad du har at fortælle mig
  • Fortsæt derpå vejrtækningen, så dybt og afslappet som muligt, ned i området. Placér evt. din hånd eller nogle fingre på stedet – og læg et let tryk/pres på. Kun akkurat så hårdt at du kan mærke kontakt med smerten, men ikke så så hårdt at kroppen begynder at spænde op og kæmpe imod berøringen.
  • Giv nu tid og plads til at tage alle sanser i brug. Fokuser på stedet, træk vejret og vær parart til at tage imod hvad end der end kommer til dig. Måske oplever du at der kommer tanker eller erindringer? Måske en kropslig fornemmelse? Måske kommer der billeder for dit indre blik? En duft? En farve?En følelse? Tag imod hvad end der kommer, mens du fortsætter med at slappe af, trække vejret ned i stedet og tager imod. Vær åben, modtagende og nysgerrig – også på de ting der eventuelt måtte gøre ondt.
  • Når du begynder at mærke at smerten eller spændingen aftager, fortsætter du indtil du føler, at nu er det tid til at afslutte. Registrér for dig selv alt hvad du har fornemmet, følt og oplevet undervejs og sig TAK til din krop, for at åbne sig så tillidsfuldt for dig.

Efterfølgende kan du arbejde videre med de indsigter som øvelsen har givet dig. Brug evt. en god kropsterapeut, psykoterapeut eller shaman, til at guide og støtte dig igennem øvelsen. Det kan være en udfordring at holde både krop og sind åbent og afslappet undervejs. På samme måde som at det kan være vanskeligt at tolke de impulser, erindringer, signaler og budskaber som der måtte være kommet ud af øvelsen. Forsøg først at lade din egen intuition guide dig i processen, og ellers kan du søge professionel sparring og støtte. Her kan jeg guide dig igennem processen fra start til slut.

<3 Rigtig god fornøjelse med at finde hjem i dig selv <3

 

NærVærd i nye rammer!

NærVærd i nye rammer!

Endelig er vi kommet på plads i vores nye rammer – smukt beliggende i skovkanten mellem Kolding og Vejle. Centralt og alligevel langt væk fra alting <3

Her, midt i den skønneste natur, omringet af gammel fredskov, idylliske bygninger, tusindvis af blomster og et væld af fugle- og frøsang, finder du vores lille skovhus.

Trehøje hus 2

Her er rig mulighed for at “forvilde” sig ind i en anden verden – langt væk fra byens larm og jag. For at lægge alle tankerne og stressen bag dig – og give dig hen. Til naturen. Til ro’en. Til nærvær’et og til nu’et. Stedet inviterer i sig selv til at gå ind i en meditativ tilstand.

Natur trehøje 3

Stedet på Trehøje kommer fremadrettet til at danne rammen om de fleste af NærVærds aktiviteter; især er stedet ideelt til alle udendørs aktiviteter, hvor en uendelig, uberørt skov, en kæmpe have, hængekøjer, gynger, bålsted og gamle krogede frugttræer, indbyder til kreativitet, leg, madlavning over åben ild, bare tæer, jord under neglene, samvær og alenetid, trommecirkel rundt om bålet, dans og sang, samt ikke mindst svedehytteceremonier, kakaoceremonier, udesidninger, mørkevandring mm.

Her emmer af urkraft og connection med dét der er større end os. Det der forbinder os med hinanden og med naturen. Den ideelle ramme til at finde hjem til dig selv!

Overgangen fra plejet idyl til vildnis er flydende her. Snørklede stier fører både øje, sind og fødder mod skovens dybe mørke og funklende lysninger. Perfekt til walk-and-talk og naturterapi. Og hvem ved hvornår svedehytte og tipi’er mon skyder op derinde, i en hemmelig lysning et sted, som kun du og jeg ved?

Stilben 1

Indendørs bydes der velkommen i det gamle hus, med varm te på kanden, lyse lokaler og en rar energi og stemning – der på samme måde som det udendørs, med det samme bringer dig ind i en naturlig afslappethed og ro.

Rammen er sat til at fordybe dig i nu’et, i kroppen og sindet, i dig selv og i nærvær’et med andre.

Ses vi?

 

 

 

Hvad er det gode liv for dig?

Hvad er det gode liv for dig?

Det er et forskningsmæssigt underbygget faktum, at lykken ikke hænger sammen med materiel rigdom – så hvorfor bliver vi ved med at stræbe efter det, som om der var en sammenhæng?

Det er min erfaring med mennesker (mig selv inklusiv), at vi alle, i en eller anden grad, er motiveret af jagten på “det gode liv”. Det liv som vi forestiller vil gøre os lykkelige og tilfredsstille alle vores behov.

Men et eller andet sted undervejs, er der mange der taber tråden og opdager, at det liv de jagtede, faktisk ikke gjorde dem lykkeligere, når de endelig nåede målet. Og med den opdagelse følger der tit chok, depression, meningsløshed, magtesløshed, forvirring, tomhed, bitterhed ol. For nu når jeg endelig har opnået alle de ting jeg ville, hvorfor følger lykken så ikke automatisk med?!

Der opstår oftest ét af to mulige svar på dette spørgsmål i os, når vi befinder os i denne situation:

Enten må der flere ting eller nye mål til; lykken ligger nok stadig og venter derude et sted, for enden af regnbuen, når bare, hvis og såfremt… og jagten fortsætter… måske i det uendelige? Og den gode forbruger er skabt. Den paradoksale tilstand af altid ønske sig det, som man endnu ikke har. Det er en slange der bider sig selv i halen – uden at finde lykken undervejs.

Eller også må der være noget galt med mig, siden jeg nu (på papiret) burde være lykkelig? Måske er uddannelsen i hus, drømmejobbet landet, ønskehuset ligner det fra boligmagasinerne, bilen har det rigtige mærke osv. Men hvorfor er jeg så ikke glad?? Her starter selvkritikken og tvivlen for alvor, for så kan det måske være at jeg gør noget forkert? Måske har jeg en depression og behøver lykkepiller? Eller mindfulness? Eller parterapi, for at genfinde gnisten? Eller noget helt fjerde.

Det er min teori, at denne situation opstår udfra en manglende refleksion over, hvad der egentlig er vigtig for MIG i MIT liv.

Alt for ofte stopper vi ikke op og mærker efter. Vi kommer til ukritisk at jagte de mål og ambitioner som familie, samfund, venner osv. har opstillet for os. Fremfor at finde vores egen mål og mening.

For hvad er det gode liv egentlig for mig? Måske er det ikke drømmehuset, en hot date eller den nyeste gadget – eller måske er det? Men har du taget dig tiden til faktisk at stoppe op, se dig selv i spejlet og virkelig mærke efter?

For måske er det gode liv ikke engang målbart – i gængs forstand?

Måske er det i virkeligheden de subtile, små ting, der ligger imellem linjerne – de små øjeblikke af nærvær og væren? Af at elske og blive elsket. Af at se og blive set. Af faktisk at leve i overensstemmelse med sine inderste værdier.

Men disse ting kan føles vanskeligere at definere, mindre håndgribelige. Så er det nemmere at hoppe med på de mål, som vi får serveret udefra, i film og blade.

Jeg tilbyder i mine sessioner, en mulighed for at stoppe op og reflektere over hvad der egentlig er vigtigt for dig. Hvilke mål jagter du i dit liv – bevidst og ubevidst – hvor kommer de fra, og hvilke ønsker du at holde fast i? Og hvilke skal måske justeres eller skiftes ud, for at du begynder at leve mere i balance med dig selv?

Når vi bliver bevidste om hvem vi er, hvad vores inderste drømme og længsler er rettet imod og hvad vores kerneværdier i livet er, bliver vi i stand til at navigere mere sikkert og bevidst i vores liv. Træffe sundere valg for os selv. Skabe det liv som faktisk bringer lykke. Lige nu og her. For dig.

Er du parat til at kigge dit liv nærmere efter i sømmene og finde ud af hvad lykken er for dig?
Link til artikel om samme emne.

Embrace your wierdness

Embrace your wierdness

Stop med at se dine “fejl og mangler” som svagheder.

Stop med at stræbe efter forandring; at være anderledes end den du er; at være som du tror alle de andre er.

For netop i de ting, som du måske lige nu anser for svagheder, ligger din skat gemt – kilden til din unikke skønhed, dit talent, din styrke ♡

So; embrace your wierdness!!