Åndedrætsterapi

Shamanistisk åndedrætsterapi tager udgangspunkt i en gammel, oprindelig forståelse for, hvordan vi med åndedrættet kan regulere vores bevidsthed og hjernens kognitive funktioner.

Ved hjælp af en bestemt åndedrætsteknik, der minder meget om hyperventilering, kan du få adgang til dybere og dybere lag af din underbevidstheds og din krops erindringer.

Åndedrætsterapi kan foregå individuelt og i grupper, ved at ligge ned på ryggen og følge den guidede vejrtrækning, som jeg støtter dig i undervejs.

Du vil kunne opleve en lang række fysiske og psykiske tilstande, idet hjernen langsomt lukker ned for først de kognitive/tankemæssige centre, så de følelsesmæssige og til sidst arbejder udelukkende i det vi kalder reptilhjernen og centralnervesystemet. Det er her kroppens “skjulte” viden og hukommelse for alvor åbner op og du kan få adgang til alt det materiale der ligger gemt her.

I åndedrætsterapi er det ikke formålet, at du mentalt altid skal kunne følge med, eller forstå hvad der sker i dig selv og din krop. Måske oplever du at hænder og fødder begynder at “snurre”, måske får du pludselig trang til at grine, græde, råbe eller sprælle. Det er cellerne der er i gang med at heale og forløse blokeret energi og/eller gamle traumer. Med en nysgerrig og åben indstilling til processen, samt en erfaren guide, kan du trygt “lade kroppen tale”.

Jeg er med dig på hele rejsen, som kan tager op til 1 time. Jeg støtter dig og guider dig med ord, sang, berøring og tromme, igennem de forskellige oplevelser og tilstande som der måtte komme. Efterfølgende lander vi oplevelsen sammen, i en terapeutisk samtale.

Åndedrætsterapi anvendes primært som traumeforløsning.

Kontakt mig for yderligere information.