IMAGO terapi

IMAGO betyder “billede”. Et billede af dig og hvem du er, lige nu.

IMAGO-terapi er et redskab, der er udviklet primært til anvendelse i parterapi, med henblik på at afdække hvilke skjulte mønstre, svagheder og styrker, som din opvækst og familie har givet dig med i bagagen – og hvordan disse bringes med ind i dine nære relationer og påvirker dem igennem livet. Både parforhold, venskaber, forældre-barn relationen osv.

IMAGO’en indeholder mindst ligeså meget udviklingspotentiale for individuelle.

Alle kan have glæde af at få lavet deres IMAGO og lære sig selv bedre at kende!

Vi kommer til at arbejde os systematisk igennem din opvækst, dine nærmeste relationer gennem livet, dine tanker, mønstre og overbevisninger, og ender ud med en oversigt, samt en række indsigter og værktøjer – som du kan tage med dig hjem og anvende i praksis – allerede fra dag ét. Så enkelt er det!

– Varighed –

Forvent at en IMAGO session tager alt mellem 3-6 timer pr. person – og afsæt gerne hele dagen til det, for en sikkerhed skyld. Man ved aldrig hvor processen fører én hen.

– Overvejelser FØR –

IMAGO’en kan som nævnt, med lige stort udbytte, udføres af både enlige og par.

Ønskes en par-session, skal det på forhånd besluttes, om I ønsker at være begge parter til stede under den andens IMAGO-udførelse, eller om I ønsker at lave den hver individuelt, og derpå mødes i en par-session og dele jeres IMAGO’er med hinanden.

Vær forberedt på, at IMAGO’ens effekt er eksponentiel med graden af ærlighed der lægges i øvelsen! Så vær forberedt på, at dele ting, som I måske aldrig tidligere har delt med hinanden, både om jeres liv og tidligere relationer, man også om jeres nuværende relation og tanker og følelser omkring jeres nuværende partner. Overvej og tal grundigt om hvorvidt jeres relation er klar til at bære og rumme en ærlighed af en sådan grad. Er I i tvivl, så kontakt mig, og jeg kan guide jer igennem hvilken løsning, der vil passe bedst til netop jer.