Hvad tantramassage ER og KAN

Hvad tantramassage ER og KAN

En stor del af de henvendelser jeg modtager, handler om tantra og hvordan tantra kan hjælpe, i forhold til en lang række af livets fysiske, psykiske og relationelle udfordringer.

For at svare på dette, vil jeg kort dele min egen rejse ind i tantraens forunderlige verden. Eller “Sacred Sexuality”, som det også kan gå under betegnelsen som.

I starten var jeg stort set som gennemsnittet af kvinder i min alder i Danmark. Jeg havde en historik med overgreb, spiseforstyrrelser, et klassisk halv-følelsesløst og præstationsorienteret sexliv (som jeg hårdnakket troede var godt i mange år, simplethen fordi jeg ikke vidste bedre…), celleforandringer i livmoderhalsen. You name it. Det lyder måske som store og vilde ting, men desværre giver både min erfaring med tusinder af klienter, samt statestikken, mig ret i at det er mere normen end undtagelsen.

På min rejse igennem sygdom, skilsmisse og helbredelse (som du kan læse om i min anden blog), fandt jeg vejen til et mere holistisk liv; med bevidsthed omkring min kost, med meditation, yoga, terapi osv. Jeg (gen)lærte så at sige at blive sensitiv og bevidst på rigtig mange områder af mit liv; på mit studie, i mit arbejde, som mor, som datter, som veninde, som partner. Men ét område forblev uberørt. Stagneret. Uforløst. Og dét område var min seksualitet. Og i stigende grad blev dissonansen imellem mit ellers bevidste og sanselige liv, og min seksualitet og kropsbevidsthed, mere og mere tydelig. I en grad så jeg til sidst vidste, at jeg blev nødt til at finde en anden vej. Uden helt at ane hvad og hvor jeg skulle lede.

Da faldt jeg over tantra. Og “the missing link” var fundet. “The one Ring to rule them all”. I tantraen fandt jeg ikke blot linket til en mere sanselig, nærende og bevidst seksualitet; nej jeg fandt nøglen til at heale gamle kropstraumer helt i dybden, til at nære mine relationer til alt og alle omrking mig, ja endda til at integrere rigtig mange af alle de ting, som jeg havde lært på min bevidsthedsrejse forinden; i terapi, filosofi, spiritualitet, meditation, shamanisme og yoga. Tantra did it all. I en enkel og smuk årtusinder gammel praksis. Som dog alligevel er så håndgribelig og jordnær, at jeg fristes til at sige at den er for alle.

Tantra har, i samklang med både diverse østlige kampsportstraditioner, yoga, tai chi og chi gong, den evne at den forfiner din evne til at mærke og sanse din egen krop. Og tro mig; der er ALTID nye højder (og dybder) at dykke ind i. Med al den forløsning og nydelse som du kan forestille dig, til følge. Tænk sig, at alt hvad du måske har brugt hele livet på at søge udenfor dig selv; dem finder du pludselig inden i. Dér hvor det er komplet uafhængigt af ydre (og usikre) omstændigheder. Der hvor du altid har det med dig og aldrig kan miste det. Dét er hvad jeg kalder bæredygtig selvudvikling.

Men hvad ER tantra så? Og mere specifikt tantra massage? Jo, du kan læse mere om mine konkrete tanker og metoder under linket om tantramassage på hjemmesiden. Så her vil jeg nøjes med en meget vigtig udredning, som beskrevet af Foreningen af Danske Tantramassører (FDT). Tantra er ikke et standartprodukt. Det er skræddersyet, intuitivt, dynamisk og unikt. Det er netop én af de ting, der gør tantra særlig og virksom. Men hvordan søren kan du så vide hvad du får, når du som relativ ny, begynder at bevæge dig ind i denne verden? Indrømmet; det ER svært! Jeg opfordrer helt klart til at holde dig dine mål for øje, og så ellers anvende en “trial and error” strategi. For uanset hvor du finder hen, og hvilken oplevelse du har, vil der altid være læring at hente i det.

Men for at frasortere de værste “fejlvalg”, kommer her en opdeling i fire forskellige nuancer på tantra-skalaen. Skabt af FDT. Bevægende sig fra den ene yderpol til den anden, over en midterakse.

På den ene side af aksen har vi det FDT kalder hhv. “Tantra behandling” og “Tantra massage”. Det er de to former der hører til i den professionelle behandlings-sfære, hvis du spørger mig. Og FDT. Her har massøren/behandleren en uddannelse indenfor gerne både terapi og kropsarbejde/tantra, en præsentabel hjemmeside, bærer selv undertøj under behandlingerne og besvarer gerne spørgsmål tydeligt og klart. Mål og fokus er i disse to at anvende tantraen i sin “behandlende” og “bevidstgørende” form. Dvs. at ja, det kan være nydelsesfuldt. Men også smertefuldt. Og det er altid lærerigt!

På den anden side af midteraksen finder vi så hhv. “Tantra Møder” og “Tantra Sex”. Disse to hører etisk set til i den private sfære, da der er tale om gensidig udveksling og nøgenhed. Hvis nogen tilbyder denne form for tantra for penge, er de tit uden nogen yderligere terapeutisk baggrund og har måske heller ikke en længere uddannelse indenfor tantrisk kropsarbejde. Ofte er der en utydeligthed i kommunikationen og besvarelsen af spørgsmål, og ofte findes deres annoncer på Sociale Medier og måske endda dating sites.

Jeg tror på at der i tantrisk filosofi ikke findes endegyldige deffinitioner af “rigtigt” og “forkert”. Hvad der er rigtigt for dig, af de fire ovenstående tantra massage typer, er den der er rigtig for dig. Så handler det blot om at finde en massør/partner, der opererer i samme kategori som du og dine behov og ønsker. Ønsker du tantrisk erfaring indenfor de førstnævnte to kategorier; ask Google og de fleste hjemmesider vil komme frem. Ønsker du de sidstnævnte to kategorier, er der masser af muligheder i diverse tantriske fællesskaber, workshops og facebook grupper.

Hvis du skulle være i tvivl om, i hvilken kategori jeg arbejder; så er det i de “tantriske behandlinger” og “tantriske massager”. Det er hvad min erfaring, etik og moral byder mig at gøre. Er du i tvivl om, hvad du har brug for, eller om jeg kan imødekomme dit behov; ja så tøv ikke med at ringe eller skrive. Så kan vi få det afklaret – og hvis ikke jeg kan imødekomme dit behov, kan jeg guide dig videre på rejsen i at finde et sted hen der passer til dig.

Tantra ER for alle – det handler bare om at finde det rette sted hen!

God tantrisk rejse!

 

At tro at du ved, hvad der er bedst for en anden, er at gå over stregen

At tro at du ved, hvad der er bedst for en anden, er at gå over stregen

I forrige uge oplevede jeg at blive “fat-shamed” af en ellers sød og nydelig ældre kvinde på Strøget i København.

Hun stod og så hjælpeløs ud, så jeg tilbød hende min hjælp. Imens jeg var ved at forsøge at skaffe hende en taxa, rakte hun pludselig hendes krogede finger frem og rørte min mave. “Tillykke!” sagde hun: “Hvad bliver det?”. Jeg blev helt paf og svarede: “Undskyld mig, hvad mener du?”. “Jamen du er da gravid! Hvor dejligt!”, svarede hun.

Det er ikke første gang jeg oplever det. Lige siden min datter blev født, har jeg flere gange oplevet fremmede komme hen og lykkeønske mig med min “gravidtet”.

Men det er da bare sødt af hende, kunne man måske tænke. Hvordan skulle hun kunne vide bedre, når du nu løber rundt med en ikke helt flad mave? Og ja, det er også sandt. Hvordan skulle hun kunne vide bedre? Sådan tænkte jeg også det første lange stykke tid. Derfor sagde jeg heller ikke: “Hey! Fingrene væk fra min mave og pas dig selv!”

Ser du: Siden hvornår er det blevet okay at italesætte andres krop og facon højt i det offentlige rum (eller i det private, for dens sags skyld)? Siden hvornår er det blevet okay at røre ved et fremmed menneskes krop, uden at have fået tilladelse til det?

Og lad mig lige tilføje, at dette begyndte i selvsamme øjeblik, som jeg i sin tid blev gravid. I dét øjeblik bulen på maven begyndte at vise sig, begyndte både venner og fremmede at komme og røre uopfordret ved min mave, uden at spørge om lov. Og jeg kan huske hvor overrumplet jeg blev. Og hvor grænseoverskridende det føltes.

Der har været fremmede (og knap så fremmede) der har rørt ved min krop, uden at have fået lov, så lang tid tilbage som jeg kan huske. Primært mænd og drenge. Med en noget anden dagsorden end at kommentere på eventuelle graviditeter. Det er en helt anden historie (Og dog. Men det kommer der måske en blog om en anden gang. Lad os holde os til den her mommy/fat-shaming historie for nu). For man kan sige, at denne her form for berøring er mere “uskyldig” end den førnævnte form. Men der er stadig tale om en overskridelse af et andet menneskes grænser. Og en mangel på respekt for ens medmennesker.

Jeg kan huske hvordan denne type berøringer og kommentarer, især fra kvinder, kom fuldkommen bag på mig, da det begyndte. Som gravid rørte de ved mig, uden at have fået lov. Kom med dumme kommentarer om min maves facon eller størrelse. Da barnet så kom, havde alle en mening om hvordan jeg skulle tage mig af mit barn. Og sjovt nok, gjorde jeg det aldrig godt nok, ifølge dem der blandede sig ? Komplet fremmede kom hen til barnevognen og ville røre ved mit barn uden varsel. Og et “Få dine hænder væk fra mit barn, hun sover!” blev ofte mødt med et selvretfærdigt, lettere forudrettet svar som “Ja ja, jeg ville jo bare hjælpe”.

Nej tak.

Ethvert råd, som en person ikke selv har bedt om, er at gå over grænsen.

Enhver berøring eller kommentar der bliver givet, uden modtagerens accept, er at gå over grænsen.

JA, jeg er mor. Og NEJ, min mave ligner ikke længere sig selv, fra før jeg fik et barn. Det gør mine bryster forøvrigt heller ikke. Eller mit sind og hjerte ❤️ Ja, jeg er mor. Og jeg er ikke optaget af at forsøge at skjule det faktum. Eller forsøge at ligne én på tyve år. Hvad er det for en kultur vi har skabt os, hvor vi favoriserer ungdom, flade maver, rynkefri hud og ikke-hængende bryster? Fremfor den ægte, ikke-photoshoppede menneskekrop. Den kvindekrop der kan skabe liv. Opfostre et barn. Skænke nydelse, omsorg og næring.

Okay, jeg er helt med på, at ingen har lyst til at blive gamle og dø. Og at rynker, hængebryster og ikke-ungdommelige-maver minder os om vores uundgåelige sti hen mod Dødens Port. Men hvorfor forsøge at kæmpe imod det uundgåelige? Døden er det eneste faktum i livet. For os alle. Hvorfor ikke acceptere den rejse, og få det bedste ud af livet imens vi er her?

Og hvorfor dog i alverden forsøge at tvinge andre til, at kæmpe imod livets naturlige gang, bare fordi vi selv er bange for det?

Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at kæmpe imod. I hvert fald kun med masser af god mad, nydelse, glæde, nærvær, eventyr, søvn, sex osv. Og jeg har slet ikke tænkt mig at gemme min ikke-så-ungdommelige krop væk, bare for ikke at komme til at træde alle de dødsangste over tæerne.

Jeg svarede den gamle dame: “Jeg er ikke gravid”. Hun så forfjamsket og forskrækket ud, og rakte igen frem og prikkede til min mave: “Jamen, jamen…?”. Jeg sagde: “Jeg HAR allerede født”. Og kunne se lettelsen brede sig i hendes ansigt igen: “Jamen TILLYKKE! Hvad blev det?” “Det blev en pige. Hun er syv år nu”. Og så ønskede jeg hende en god dag og gik min vej ?

Min krop er min.

Din krop er din.

Uanset køn, etnicitet, alder eller omstændigheder ?

Og så længe du ikke gør andre fortræd med den, så kan du gøre med din krop hvad du vil. Pierce den, tatovere den, være tyk eller tynd, klæde den som du vil. Jeg vil ikke lade mig gå på af det. Og jeg vil helt sikkert heller ikke kommentere på det, med mindre du beder mig om en mening.

❤️ Lev og lad leve ❤️

Og nu vil jeg tage min fantastiske krop med ud og have en skøn dag. Må du gøre det samme med din.

Sorg

Sorg

“I Sioux/Lakota traditionen, siges det at den person der er i sorg, er hellig. Man mener, at når nogen rammes af tabets lyn, står de på kanten til åndernes verden. En sørgendes bønner menes at være særligt stærke. Og man kommer derfor til dem, for at bede om hjælp igennem bøn.

Måske husker du hvordan det er at være i nærheden af én der sørger dybt? Dette menneske har ingen beskyttelseslag, intet tilbage at forsvare. Mysteriet ser man, når man ser verden igennem det sørgende menneskes øjne. I det øjeblik han eller hun har accepteret tabets realitet, stopper han eller hun med at klynge sig til fortiden eller gribe efter fremtiden. I sorgens grundløse åbenhed, er der en fuldkommen tilstedeværelse i nu’et og en dyb, naturlig visdom”.

Citat: Tara Brach

Så vi kan spørge os selv, hvorfor vi har en tendens til at frygte de der sørger og de der har mistet? Til at se den anden vej? Til ikke at spørge ind eller besøge dem, der på afgrundens rand? Hvorfor vi som samfund diagnosticerer sorg som sygdom, som depression, og medicinerer denne visdommens tilstand helt ud af vores hverdagsbillede og livsoplevelse.

Spørgsmålet bliver da, hvem der i virkeligheden lider det største tab? Den der har mistet, eller os der mister indblikket og visdommen der gemmer sig dér?

 

Eventyret om de to ulve

Eventyret om de to ulve

Et gammelt, indiansk ordsprog fortæller om to ulve, der bor indeni os alle.

En vís, ældre Cherokee fortalte sit barnebarn om livet og sagde: “Inden i mig foregår der en kamp. En frygtelig kamp imellem to ulve. Den ene er sort og ond. Den er vrede, sorg, fortrydelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, skam, foragt, mindreværd, løgne, falsk stolthed, overlegenhed og ego”. Han fortsatte: “Den anden er hvid og god. Den er glæde, fred, kærlighed, håb, næstekærlighed, ydmyghed, venlighed, empati, generøsitet, sandhed og tro. Den samme kamp sker inden i dig – og inden i alle mennesker på denne Jord.”

Barnebarnet tænkte sig om for en stund og spurgte så: “Hvilken ulv vinder?”

Du har måske hørt historien før, hvor den ender med at bedstefaderen svarer: “Den du fodrer”.

Men i Cherokee-hsitorien ender den en smule anderledes:

Den ældre Cherokee svarede sit barnebarn: “Hvis du fodrer dem rigtigt, vinder de begge. For ser du, hvis jeg vælger kun at fodre den hvide ulv, vil den sorte ulv vente lige rundt om ethvert hjørne, og vente på at jeg bliver distraheret eller svag, og springe på mig for at få den opmærksomhed han længes efter. Han vil altid være vred og sulten og derfor slås med den hvide ulv. Men… Hvis jeg anerkender ham, bliver han glad. Og den hvide ulv er glad. Og vi vinder alle. For den sorte ulv har også mange kvaliteter: Vedholdenhed, mod, frygtløshed, stærk vilje og stærk stratetisk tankegang. Disse kvaliteter behøver jeg OGSÅ, og dem mangler den hvide ulv. Men den hvide ulv har medfølelse, omsorg, styrke og evnen til at se hvad der er det bedste for alle.

Ser du, barnebarn; den hvide ulv behøver den sorte ulv ved hans side. At fodre kun den ene ville udsulte den anden og den ville blive vild og ude af kontrol. At fodre og tage sig godt af dem begge, betyder at de begge vil tjene dig vel og ikke gøre noget som ikke er en del af noget større, noget godt. Foder dem begge og der vil ikke længere være en indre kamp om din opmærksomhed. Og når der ikke er nogen indre kamp, kan du bedre høre din indre visdoms stemme – stemmen som vil guide dig og som VED hvad der er det rette at gøre i enhver situation. Fred, mit barnebarn, er Cherokee’s mission her i livet. Enhver der trækkes i stykker indvendigt af indre kampe, har intet. Enhver der har indre fred, har alt.

Hvordan du vælger at handle på de indre kræfter i dig, vil afgøre dit liv! Sult den ene eller den anden, eller foder dem begge og nyd godt af den indre fred, balance og visdom der følger med.”

 

Om forældreskab og evnen til at LYTTE

Om forældreskab og evnen til at LYTTE

Jeg gik i mange år og forsøgte at være den bedste mor, på alle de parametre jeg selv troede det krævede, for at gøre det godt og gøre ens barn glad. Smøre smukke madpakker i overensstemmelse med kostpyramiden. Bage speltboller. Købe det rigtige tøj og holde huset fint og rent.

The only thing was; at min datter ikke virkede tilfreds. Hun savnede mig – midt i alle mine ‘projekt perfekt mor’ gerninger.

Jeg forsøgte alt.
Alle kort jeg havde oppe i ærmet.
Indtil jeg havde spillet fallit.
Og måtte erkende det.

Som jeg hører mange forældre i min klinik berette om, hver eneste uge.
At de gør og gør en hel masse ting, som de TROR deres børn vil værdsætte og som de TROR vil skabe en lykkelig familie.
Men tomheden, savnet og frustrationen sniger sig alligevel ind.
Følelsen af at savne ægte nærvær med sine børn…

Men en dag gav jeg op.
Jeg kunne ikke mere.
Og jeg gik til kilden.
Og spurgte mit barn:
“Jeg vil rigtig gerne være sammen med dig. Hvad gør dig glad at vi to laver sammen?”

Gæt hvad hun svarede?!

Det tog fuldkommen fusen på mig ?


“Mor jeg elsker simpelthen når vi sidder og tegner og er kreative sammen!”

Var det virkelig ‘bare’ det?!

Alle mine perfekte speltboller og madpakker, renskurede gulve, og så var alt min datter ønskede sig, at jeg lagde det hele fra mig og satte mig med en blok og en blyant sammen med hende!

Det er efterhånden mange år siden nu.
Og mange tegne-Krea-stunder er tilbragt sammen siden da.

Og jeg ser min datters øjne stråle og mærker hendes oprigtige glæde.
Hendes kram og latter og ved, at endelig er den der.
Nærværet.

Og alt det krævede var, at jeg stoppede med at tro at jeg vidste bedst.
Stoppede med at gætte.
Stoppede med at tolke.
Og gik til kilden; og spurgte HENDE ❤️
Så igen kommer vigtigheden af kommunikation frem.

Ikke kun med vores børn, men i ALLE relationer.

Stop med at gætte eller tolke og SPØrG!

Anerkend det andet menneske i relationen, ved at give deres perspektiver og meninger værdi.
Lytte.
Sådan rigtig lytte ❤️

Spirituali-hvaffornoget?

Spirituali-hvaffornoget?

I mange år søgte jeg efter perfektion – i den ene eller den anden form.

Som ung pige stræbte jeg efter mine forældres/venners/læreres accept, ved at gøre mit bedste for at være både god, hjælpsom, klog, smuk, sjov, you name it. Nogle dage gik det godt, andre dage faldt det helt til jorden. Og jeg havde det forfærdeligt.

Skam. Skyld. Frygt for at blive efterladt “alene på stepperne af min stamme”, som frokost for ulve og sabeltigere. Tilpasning (vi er jo, trods alt, evolutionsmæssigt sociale væsner, afhængige af stammens beskyttelse og hjælp i nødssituationer). Alle disse følelser og mekanismer tog bo i mit sind, mit hjerte og min krop.

Som ung kvinde, forsøgte jeg som alle andre at finde min plads i verden og min vej igennem uddannelsessytemet. Guidet af familie, venner og sociale normer. Og igen fandt jeg mig selv (set i bagklogskabens lys) mere motiveret af frygt og angst, end af glæde og passion.

“Du skal se sådan og sådan ud, for nogensinde at finde dig en mand! (og det SKAL du btw, ellers taber du Livets Store Spil!)”

“Du skal have gode karakterer og en kandidatgrad i noget fint (eller du vil DØ og aldrig tjene penge nok til det hus/bil/baby/tøj/ferierejser som du behøver for at blive lykkelig!)”

Disse stemmer, fandt sammen med mange andre, deres vej ind i mit sind og mit tros-system. Så jeg kæmpede. Sultede mig. Bed tænderne sammen. Trænede i timevis. Kæmpede semester efter semester, eksamen efter eksamen. Shoppede alt det “rigtige” tøj. Datede. Giftede mig. Formede mig selv, efter bedste evne, til at passe ind i hvad der forventedes af mig – for at mestre “Livet” og vinde den store præmie: Accept – og til syvende og sidst: Lykke og kærlighed…

Men på samme tid var der altid en del af mig der dybt inde vidste, intuitivt, hvordan jeg navigerede ud fra GLÆDE, TILLID og KÆRLIGHED. Som simpelthen gjorde ting “bare fordi” de føltes godt og jeg havde lyst. Som at rejse. Ride. Danse. Synge. Skrive. Være i endeløse timer i vild natur. Nusse med hestene. Feje og give hø i stalden. Tage på eventyr. Falde i staver over en solopgangs dugperler på et edderkoppespind eller tågens dans hen over engen.

Og en side af mig som slet ikke passede ind i alle de fine “kasser” og forventninger. Faktisk var helt modsat. Som Pippi! En side der var helt utæmmet, rå og vild. Som ville sige usandheder og uretfærdighed åbentlyst imod, som ville slå i bordet, kaste med koppen, græde, skrige eller grine til jeg gryntede og tårerne spørjtede – også selvom vi var i det offentlige rum. Selv med min mors hævede øjenbryn og hvislende “SHH! Tænk på hvad de andre ikke vil tænke?!” hængende i øret (hendes stemme kan stadig hænge der og hvisle mig i øret den dag i dag, men heldigvis har jeg lært ikke at lytte helt så meget til den nu). Som ville droppe et parforhold eller en uddannelse eller et job, og tage ud at rejse, blot fordi “spændetrøjen” derhjemme føltes for stram. Og som var komplet ligeglad med hvad andre måtte tænke om dét.

Min pointe?

Mange gange gennem livet har jeg troet at NU havde jeg opdaget det, endelig lært lektien, droppet tilpasningen til normerne og forventningerne (indre som ydre). Blot for at opdage at det eneste jeg havde forandret var de ydre rammer. Forsøgt at være den rette slags “spirituel”. Spise “rigtigt”. Være en god mor, iværksætter, terapeut, whatever. Indsæt selv. Og opdaget at jeg blot havde udskiftet de gamle normer med nye. Ét paradigme med et andet…

Jeg talte med min mentor om det. Jeg spurgte ham, om jeg var en fiasko som spirituelt shamanistisk praktiserende, siden jeg ikke altid spiser lige sundt, ikke altid får lavet min yoga, ikke tager på regelmæssige trommerejser, og ikke poster så mange fotos af fjer og krystaller og orakelkort som “alle andre”. Og han mindede mig om dét, som min sjæl allerede ved: Drop facaderne! Drop forestillingerne! Troen på at tingene (og jeg) skal se ud på en bestemt måde, være på en bestemt måde, for at være “rigtige” og “gode nok”. For at være værdig. Og værdifuld.

Nogle af de mest spirituelle mennesker jeg har mødt, har aldrig hørt om begrebet spiritualitet. Eller givet det mange tanker. De har aldrig lavet yoga, spist chiafrø eller sunget mantraer. De har endda ikke drukket Ayahuasca!

Så det hele lander ved ordet “spiritualitet” og hvordan man tolker det.

For mig er det basalt. Enkelt.

Det har absolut intet at gøre med alle de fancy, målbare ting at gøre. Som hvor mange kurser du har været på eller hvilket tempel du har besøgt.

Nej; det handler om at være ÆGTE. Autentisk. Ingen bullshit. Ingen facader. Ingen flotte historier og illusioner (imens angsten, mindreværdet og “dæmonerne” danser på bordet inde bagved).

Det handler om at turde tage ansvar. For dig selv, for dit liv, dine nærmeste og dine omgivelser. Leve efter dine ord og dine værdier. At hvad du tænker, sige og gør er i overensstemmelse. At være et godt menneske, helt basalt. At leve ud fra tillid og kærlighed, fremfor frygt og had.

Og at huske at, så længe jeg ikke skader mig selv eller andre (Jorden og dyrene inklusive), er alt godt og jeg er værdifuld. Præcis som jeg er. Hverken mere eller mindre. 

Intet at GØRE – bare VÆRE. 

Nyde. Grine. Græde. Vakle, men turde alligevel. Elske.

Følge hjertets sti.

For mig er dette hjertet af shamanismen. Og spiritualiteten.

Og det gør forøvrigt hele rejsen væsentligt mere enkel. Og sjov!

Sorgen, forfædrene, de døde og Halloween

Sorgen, forfædrene, de døde og Halloween

Egentlig et ret usexet tema. Sorg.

Vi vil sikkert hellere tale om Glæde, Kærlighed eller alle de omstændigheder og følelser, som vi kategoriserer som ‘positive’.

Døden og Sorgen har i nyere historisk tid levet et liv i skyggen. I tabuernes og Angstens land (sådan håndterede vore forfædre den ikke – men det er en anden historie, som får sit helt eget indlæg en dag).

Men som Brinkmann så fint fremhæver i denne artikel, er Sorg et eksistentielt grundfænomen; fordi Sorgen findes dér, hvor Døden og Kærlighedens veje skærer hinanden.

Min yndlings-poet Kahlil Gibran, skriver noget tilsvarende, i bogen Profeten.
At den ene er den andens evige følgesvend.
Vi kan kun sørge over det, som vi engang har elsket.

Alt i dette liv og denne verden er forgængeligt.
Alle vi kender og elsker, vil en dag enten forsvinde eller dø.
Og ultimativt dør vi selv, og må dermed også slippe og miste alt hvad vi holder af.
At miste dem vi elsker medfører Sorg.
Derfor er det uundgåeligt og eksistentielt. Som to sider af samme mønt.

“Det er igennem sorgen, at vi opretholder en forbindende tråd til den døde, og sorgen er derfor prisen, vi betaler for kærligheden.” For at elske. “De døde skal med ind i livet og ikke holdes ude af det. Men hvordan kan det ske i en moderne verden?”, spørger Brinkmann i artiklen.

Well, for mig er der er helt åbenlyse svar ganske tidsaktuelt:

Det er lige nu Halloween.
De Dødes Dag.

Der er gammel tradition for, at vi nu mindes de døde og dem vi har mistet, uden frygt, men med fest og kærlighed.
Bringer dem til live og inviterer dem ind igen. Ind i lyset, fra skyggerne land.
For at mærke og anerkende den Kærlighed der har været – og er.
For at hylde og ære.

Og at i stedet for at ønske, at Sorgen og minderne om den (eller det) der er mistet, vil forsvinde (og fortrænge det) – så i stedet invitere det ind. I livet, i bevidstheden, i hverdagen. Mød og anerkend din smerte, med kærlighed i hjertet, fordi du ved at det netop er ud af kærlighed at smerten nu er der. Og send i dit hjerte et TAK til Livet, for at du har været så heldig at opleve at elske. Og kende Kærligheden. Også selvom den fløj væk igen.

Hvordan holder du rum for din Sorg? Og hvordan mindes du dem, der har gået før dig? Forfædrene. Og dem du har elsket – og mistet?

Ændringer i Persondataloven

Ændringer i Persondataloven

“Og hvad rager det nu mig?”, tænker du måske. Se det skal jeg fortælle dig…

De nye regler betyder, at jeg (eller nogen anden behandler, for den sags skyld) ikke længere kan besvare mails, sms eller messenger-beskeder med personlige informationer og/eller helbredsspørgsmål.

Det betyder også, at jeg har valgt ikke længere at føre nogen form for noter eller journal, på dé af jer der besøger mig.

Derfor får de nye regler betydning for vores sessioner og vores kommunikation.

Lad mig forklare.

Reglerne er skabt for at sikre dig som klient, højest mulig sikkerhed. Og for at Datatilsynet kan registrere hver enkelt behandling, der sker ude i dette lille land. Udfordringen er dén, at det betyder at en tredjepart skal have aktindsigt i alt hvad du og jeg taler om og foretager os. Og dét ønsker jeg ikke. Ganske enkelt. For selvom tredje part efter sigende har tavshedspligt, føler jeg, at det er en etisk gråzone at bevæge os ud i som behandlere, at videregive fortrolige informationer til ukendte parter.

Desuden er der et andet paradoks ved systemet; nemlig at vi som psykoterapeuter og “alternative behandlere”, ifølge sundhedsvæsenet ikke må stille diagnoser. Men at SKAT og Datatilsynet derimod forlanger at vi stiller diagnoser. Ved hver evig eneste klient der træder over vores dørtærskel. Det går ikke helt op, vel? Og hvem har egentlig også lyst til at få en diagnose, bare for at få lov at arbejde med sin egen selvudvikling eller helbred? Diagnoser har vi nok af, som samfund. Hos mig arbejder vi med hele mennesker, ikke kasser.

Så jeg har truffet mit valg, der betyder at vi (for ikke at komme til at bryde loven om databeskyttelse) ikke længere kan kommunikere om personlige forhold igennem de ovennævnte medier. Jeg sletter pr. dags dato samtidig enhver tidligere form for korrespondance med personligt indhold, hvis der har været en sådan imellem os.

Ønsker du en evaluering eller dialog med mig, omkring emner af personlig karaktér (og det vil faktisk sige alt andet end dit navn og telefonnummer), ja så må jeg be’ dig om at aftale en tid til telefonisk samtale eller en fysisk forsamtale hos mig. Den første er gratis, hvis den holder sig under 15 minutter. Den anden går til gængs pris for terapeutisk samtale, se under ‘priser’. Resten må du forsøge at læse dig til igennem min hjemmeside. Jeg vil gøre mit bedste for at beskrive hvad mine ydelser er og kan, under de dertilhørende menuer.

Tidligere har jeg ført et helt simpelt note-system, over de af jer, som har gået her i længere forløb. For at huske hvad vi har arbejdet med fra gang til gang, således at dit forløb har kunne skræddersyes bedst muligt. Dette note-system afskaffes nu, da det netop kræver registrering hos tredje part. Alle gamle noter slettes, så alt hvad jeg har på dig fremadrettet, er dit navn og dine kontaktoplysninger. Jeg håber og ønsker ikke at dette kommer til at betyde en forringelse af dit forløb her; og lægger herfra af min lid til, at min blotte hukommelse kan bære værket (uha!). Men bær over med mig, hvis jeg ikke længere kan huske navnet på alle dine fem børn, eller i præcis hvilket årstal du blev skilt. Det kommer til at kræve lidt omstilling for alle parter.

Derudover vil jeg ønske dig det smukkeste forår, med masser af fuglesang, solkyssede kinder og bare tæer i græs.

Jeg ser frem til at se dig i min klinik, enten i Almind eller København.

Kærligst

Gry Dagmar

NÅR DE DYBE SKOVE KALDER – gratis telesummit om shamanisme

NÅR DE DYBE SKOVE KALDER – gratis telesummit om shamanisme

Maria Lisette Jacobsen fra Hyldemors Have har, med udspring i en drøm om at skildre den store alsidighed der findes inden for shamanisme, animisme og naturarbejde, sammensat Danmarks første telesummit om shamanisme, som den udleves på vore breddegrader.

Med en række spændende onlineinterviews, er målet at være med til at åbne døre mellem de forskellige måder at leve med og udøve shamanisme på og samtidigt kaste lys på de mange grene af det store smukke træ som tilsammen danner den levende shamanisme, som den praktiseres i dag.

Gæsterne, som alle er stemmer på den danske scene inden for shamanisme, arbejder med forskellige tilgange og med forskelligt udgangspunkt, men sammen væver de et farverigt tæppe af viden, erfaring, indsigt og åbenhed overfor denne forskellighed for at finde inde til kernen og genkende værdien i mangfoldigheden.

Og du finder MIG blandt de heldige repræsentanter af interviewede, hvor jeg deler ud af min egen historie omkring selvhelbredelse, holistisk kropsterapi, shamanisme og urgamel plantemedicin.

Læs mere og lyt med her: https://www.hyldemorshave.dk/telesummit/

Telesummitten er gratis og begynder mandag d. 2. april 2018

Nye priser – og behandlinger i København

Nye priser – og behandlinger i København

Sommeren er snart forbi – og i kølvandet på dette oplagte rum til ro og kreativitet – er der vokset en række nye tiltag hos NærVærd.

Blandt andet muligheden for at modtage terapi- og massage-sessioner i København.

Jeg har fundet nye lokaler og tilbyder derfor nu også mulighed for at få behandlinger i København – da der har været stor efterspørgsel på dette igennem længere tid. NærVærd vil være at finde i Kbh. fra onsdag til fredag i lige uger. Antallet af tider øst for Storebælt er dog begrænset, da mange er reserverede på forhånd til faste klientaftaler – men kontakt mig for muligheder og information, så kan vi sikkert også finde plads til dig. Og ellers er du fortsat meget velkommen i de naturlige og hyggelige omgivelser i skovhuset nord for Kolding. Hvert sted har sine fordele og sin charme.

Der er ligeledes kommet nye og opdaterede priser, der afspejler både min afslutning af psykoterapeutuddannelse, samt markedspriserne bedre (og gør det muligt for mig at fortsætte mit arbejde nogle år endnu). Du kan læse mere herom på hjemmesiden under “priser”. De nye priser træder i kraft fra dags dato, men har du allerede bestil en tid hos NærVærd, får du selvfølgelig din behandling til den gamle pris. Det er stadig muligt at opnå 10 % rabat ved at bestille 10 behandlinger af samme type; eller trække momsen fra, hvis du laver en behandlingsaftale med NærVærd igennem dit firma. En løsning som mange er glade for.

Kontakt mig og vi finder sammen frem til en løsning der passer præcis til dig.

Og så vil jeg bare ønske dig fortsat rigtig god sensommer, høst og rejse hjem i dig selv.