Eventyret om de to ulve

Et gammelt, indiansk ordsprog fortæller om to ulve, der bor indeni os alle.

En vís, ældre Cherokee fortalte sit barnebarn om livet og sagde: “Inden i mig foregår der en kamp. En frygtelig kamp imellem to ulve. Den ene er sort og ond. Den er vrede, sorg, fortrydelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, skam, foragt, mindreværd, løgne, falsk stolthed, overlegenhed og ego”. Han fortsatte: “Den anden er hvid og god. Den er glæde, fred, kærlighed, håb, næstekærlighed, ydmyghed, venlighed, empati, generøsitet, sandhed og tro. Den samme kamp sker inden i dig – og inden i alle mennesker på denne Jord.”

Barnebarnet tænkte sig om for en stund og spurgte så: “Hvilken ulv vinder?”

Du har måske hørt historien før, hvor den ender med at bedstefaderen svarer: “Den du fodrer”.

Men i Cherokee-hsitorien ender den en smule anderledes:

Den ældre Cherokee svarede sit barnebarn: “Hvis du fodrer dem rigtigt, vinder de begge. For ser du, hvis jeg vælger kun at fodre den hvide ulv, vil den sorte ulv vente lige rundt om ethvert hjørne, og vente på at jeg bliver distraheret eller svag, og springe på mig for at få den opmærksomhed han længes efter. Han vil altid være vred og sulten og derfor slås med den hvide ulv. Men… Hvis jeg anerkender ham, bliver han glad. Og den hvide ulv er glad. Og vi vinder alle. For den sorte ulv har også mange kvaliteter: Vedholdenhed, mod, frygtløshed, stærk vilje og stærk stratetisk tankegang. Disse kvaliteter behøver jeg OGSÅ, og dem mangler den hvide ulv. Men den hvide ulv har medfølelse, omsorg, styrke og evnen til at se hvad der er det bedste for alle.

Ser du, barnebarn; den hvide ulv behøver den sorte ulv ved hans side. At fodre kun den ene ville udsulte den anden og den ville blive vild og ude af kontrol. At fodre og tage sig godt af dem begge, betyder at de begge vil tjene dig vel og ikke gøre noget som ikke er en del af noget større, noget godt. Foder dem begge og der vil ikke længere være en indre kamp om din opmærksomhed. Og når der ikke er nogen indre kamp, kan du bedre høre din indre visdoms stemme – stemmen som vil guide dig og som VED hvad der er det rette at gøre i enhver situation. Fred, mit barnebarn, er Cherokee’s mission her i livet. Enhver der trækkes i stykker indvendigt af indre kampe, har intet. Enhver der har indre fred, har alt.

Hvordan du vælger at handle på de indre kræfter i dig, vil afgøre dit liv! Sult den ene eller den anden, eller foder dem begge og nyd godt af den indre fred, balance og visdom der følger med.”

 

About Gry Dagmar

Gry Dagmar har ændret virksomhed og ydelser - gå til den nye hjemmeside GryDagmar.dk for at læse mere herom.