Foredrag

Jeg afholder foredrag og workshops på bestilling, hvis I ønsker viden om et specifikt emne, indenfor et eller flere af mine fagområder.

Måden jeg arbejder på, er gennem en kombination af teori og praksis, samt tid til efterrefleksion og spørgsmål, således at den formidlede viden bliver til en personlig erfaring, og dermed bedre integreret som redskaber, I kan tage med jer ud og anvende i livet bagefter.

Gennem tiden har jeg afholdt workshops i hhv. tantra, tantramassage, kropsterapi, traumehealing, shamanisme, svedehytte-bygning, samt østlig kropsforståelse og chakra-teori.

Jeg kommer også gerne ud og fortæller om min personlige rejse igennem det danske sundhedsvæsen (se blog), for at linke det med inspiration til, hvad man selv kan gøre for at komme godt igennem systemet og diagnoserne, samt refleksioner omkring behovet for et paradigmeskifte i sundhedsvæsenet generelt.

For mig handler det om, at formidle på en dynamisk og interaktiv måde, der giver plads til individuelle refleksioner og tilpasninger til den enkelte deltagers behov.

Kontakt mig hvis I ønsker et skræddersyet tilbud til netop jer – og glæd jer til timer med ny viden, refleksion og en masse nye oplevelser!

– Udtalelser –

“Tak for i aften – du er en SUPER dygtig formidler!” – Marlene

“Tak for en fantastisk og lærerig workshop” – Anders

“Årets begivenhed!” – Morten

“Et fantastisk event vi afholdt i vores gruppe i går! Gry gav os en super introduktion til de 7 chakra inkl. diverse øvelser, i de 3 timer vi var der. Det kan VARMT anbefales” – Anders

“Vi taler stadig om dagen hos dig, som en af årets mest lysende, kærlige, strålende begivenheder – fyldt med kærlighed og samvær. Vi glæder os allerede til at vi kan komme igen” – Linda

“En magisk dag!” – Nathalia